Læs mere om
Beskrivelse af målgruppengruppen
Beskrivelse af målgruppen
Borgere med, gennemgribende udviklingsforstyrrelser evt. med komorbide lidelser, dvs. tillægsdiagnoser, som f.eks. mental retardering, angst, depression, søvnforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelse, OCD, ADHD m.fl.
Denne del af målgruppen kan inkludere personer med forskellige former for psykiske lidelser, som fx skizofreni, bipolar lidelse, depression – eller angst, f.eks. som følge af omsorgssvigt. Personer kan have behov for hjælp til at strukturere deres hverdag, få støtte i sociale relationer, og håndtere symptomer forbundet med deres lidelse.
Behovet kan være støtte til at opnå stabilisering af deres psykiske helbred og udvikling af mestringsstrategier, så de på sigt kan leve mere selvstændigt.
Faglig/ Didaktiske tilgange
Socialpædagogisk støtte som tager udgangspunkt i, at alle borgere er forskellige og at indsatsen derfor skal tilrettelægges individuelt med afsæt i den enkeltes forudsætninger, ressourcer og behov.
Narrativ tilgang:
Alle borgere har drømme, kompetencer og færdigheder der kan udvikles. Vi fortæller positive historier der er med til at ændre den andens opfattelser i positiv retning
Anerkendende tilgang:
Vi anerkender det menneske vi er aktivt, er i mødet med
Ressourceorienteret tilgang:
Nordstjernen anvender visuelle arbejdsskema til at kunne fremhæve borgerens kompetencer
Psykoterapeutisk tilgang:
Nordstjernen kan støtte op om de svære samtaler i mødet med borgeren ved at anvende psykoterapeutiske redskaber til at kunne fremme bearbejdelsen.
Kognitiv tilgang
Vi arbejder og anvender aktivt muligheden for at arbejde med adfærdsmønstrene og dens vanlige handlinger som skaber nye muligheder for at gøre disse tankemylder mere hensigtsmæssige.
Rehabiliteringstilgang:
Nordstjernen bestræber sig på at skabe rammer som skaber mening og danner mening i at involvere sig samfundet uanset udfordring. Integrationsprocessen, vedligeholdelse af netværkerne og skabelsen af egen mestring af liv i form af en identitetsdannelse.
Konflikt håndtering
At kunne være sig selv, i konflikten med andre eller sig selv, støttes op i form af en selvindsigt der danner nye muligheder for at kunne navigere i sit eget kaos, en accept af sine handlemønstre. Livet Mandela.
LA2/ tilgang Recovery
Nordstjernen anvender aktivt samtale og refleksioner metoder til at kunne møde det andet menneske med respekt og nysgerrighed.
Oven nævnte er med til at skabe et skarpt fundament for Nordstjernen
Beskrivelse af indsatsen
I vores tilbud §107 §108 i Serviceloven, skaber vi en helhedsorienteret samt individuelt tilpasset støtte til borgere, der har behov for hjælp. Indsatsen består af en række forskellige elementer, der kombineres for at imødekomme borgerens specifikke behov, og den tilpasses løbende gennem tæt samarbejde mellem borgeren, personalet og eventuelle andre aktører.
Vi støtter borgerne i at opbygge og opretholde en struktureret hverdag, hvor faste rutiner er med til at skabe forudsigelighed og stabilitet. Vi leverer støtte, til at udvikle og træne sociale færdigheder gennem aktiviteter, samvær og dialog.
Der vil blive arbejdet henimod at skabe en indsats der skræddersyes efter hver enkelt borger. Der gennemgående sammenarbejder med de mål borgeren har.
Personalet i Nordstjernen kan ved hjælp af udarbejdet skema, se hvor borgerens indsatsen kræver fokus. Dette bliver tydeliggjort i borgerens indsatsmål og delmål.
Rehabiliterende fokus er med til at opbygge borgerens kompetencer og færdigheder, så de på sigt kan leve et mere selvstændigt liv.
Vi arbejder sundhedsfremmende ved at støtte borgerne i at opretholde eller forbedre deres fysiske og psykiske sundhed. Vi arbejder på at styrke borgernes sociale netværk ved at facilitere kontakt til familie, venner eller andre støttende relationer. Dette kan også omfatte støtte til at skabe nye relationer gennem aktiviteter og fællesskaber. Samarbejde med pårørende og kontakten til pårørende er central for trivsel, og afdelingen kan yde støtte til at opretholde eller genopbygge disse relationer. Vi tilbyder rådgivning, samtaler med både borger og pårørende, og hjælp til konflikthåndtering. Kommunikation og dialog som er grundlaget for refleksion og erkendelse af egen livssituation og deraf beskrivelse af nye handlemuligheder.
I dialogen skal medarbejderne forholde sig åbne, aktivt lyttende, fordomsfrie og undersøgende i forhold til borgerens antagelser. Dette for at skabe en sammenhæng mellem følelser og handlinger samt medvirke til borgerens selvrefleksion og motivation for forandring.