Har du brug for en ekstra hånd og en tryg struktur, når du skal have det bedste ud af hverdagen? Så er STU PUK det rigtige tilbud til dig!

Hos os har eleverne alle et større støttebehov af forskellig art – lige fra hjælp til personlige behov og en tæt individuel vejledning og struktur i dagens løb.

Hvad laver vi?

Vi starter dagen med et hyggeligt morgenmøde, hvor vi sidder samlet og gennemgår dagen og de aktiviteter, vi vil lave. Vi taler også om “Hvad dag er det i dag?” “I hvilken måned?” samt væsentlige, samfundsaktuelle emner.

Det er vigtigt for os at arbejde med struktur og forudsigelighed, så alle har en tryg hverdag. Derfor har vi et ÅRSHJUL, der viser planlagte ture og emner. Det giver et godt overblik og en god fornemmelse af, hvornår vi skal på studieture, hvilke traditioner vi har og hvornår. Oplevelser der venter os på tværs af STU linjerne i NSV fx emneuger, idrætsdag og diskoteks/musikaftner og meget andet som Sjællands Festival, årstidsfester og TIVOLItur ved juletid.

Vi tager tit på hyggelige “Madpakketure” til interessante steder i omegnen.

Udvikling gennem kommunikation

Heldigvis er der mange hjælpemidler, der gør kommunikationen mellem mennesker meget nemmere i dag, fx arbejder vi med Tegn til Tale, Pechs, billedkommunikation, musik og 1-1 musikterapi.
Du kan arbejde med forskellige undervisningsprogrammer og undervisningspil på elektroniske undervisningsudstyr, Ipads, interaktive og touchskærme.

På STU PUK har vi fag som dansk, matematik, engelsk og japansk samt mangategning. Socialtræning (bibliotek, borgerservice og indkøb), life skills, samfundsfag samt mindfulness, afspænding, motion og klassens time. Vi bruger naturen som undervisningsrum fx til idræt og motion.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i det udviklende univers!

 

Læs mere om fælles aktiviteter og emneuger på tværs af STU linjerne og yderligere almen undervisning, tilvalg og praktikker under menupunkterne til venstre.

STU PUK
Personlig udvikling og kommunikation

  • Struktur og forudsigelighed
  • Overblik hver morgen for dagens program
  • Tegn til tale, Pechs
  • Billedkommunikation
  • Life Skills (botræning)
  • Musik og musikterapi
  • Ipads, interaktive touchskærme
  • Undervisningsprogrammer/spil
  • “Madpakketure”
  • Sociale aktiviteter ude af huset
    og meget andet

Kontakt STU PUK på
T: 5115 7509/2545 0282

Download STU PUK folder