Når du som sagsbehandler retter henvendelse vedr. visitation af en borger, er det vigtigt, du oplyser formålet med et tilbud om beskyttet beskæftigelse til denne borger.

I forbindelse med visitation bedes du så vidt muligt fremsende § 141 handleplan/VUM skema for borgeren samt andre relevante oplysninger fra eventuel uddannelse eller tidligere arbejdspladser m.v. Så har vi de bedst mulige betingelser for at skabe et godt arbejdstilbud for borgeren; et tilbud, som hænger sammen med vedkommendes øvrige livssituation og erfaringer.

Har borgeren særlige ønsker til værksted eller opgavetyper, bedes dette oplyst ved henvendelse. Oplysninger om typen af funktionsnedsættelse, særlige behov og skånehensyn er ligeledes vigtige i forbindelse med visitation.

Endelig bedes du som sagsbehandler fremsende en bevilling/et betalingstilsagn, inden borgeren starter hos os.

Henvendelser vedr. nye borgere bedes rettet til:

Allan Husted

T: 2652 4705

alhus@naestved.dk

eller

Administration
T: 5588 2130

nsv@naestved.dk