7'eren

Fælles aktiviteter og socialt samvær

Hvad dagen kan byde på...

7’eren er for dig, som kan lide at lave kreative aktiviteter, bruge computer/iPad, musik og sang, se film, komme ud i naturen, bruge sanserne – og meget andet spændende sammen med andre.

Pensels-
strøg

Mulighederne er mange og kreative. Mange er glade for at udfolde sig på pair, modellervoks eller brodere.

7'eren AS
  • Mange kreative ting, fx male
  • Sang/Musik
  • Svømning
  • Danskundervisning
  • IT
  • Stillerum
  • Kantine/Café – hygge med gode snakke
  • Træning
  • Gåture
  • Afspænding
  • Handler i forretninger i nærområdet
  • Godt kammeratskab
  • Socialt samvær
  • Positiv stemning og godt humør
  • Julefrokost/påskefrokost

Du har stor medindflydelse på, hvad dagen skal byde på

Hvad laver vi
Vi kan rigtig godt lide at gå ture sammen, bevæge os og motionere. Du kan komme til svømning og styrketræning. Vi synger og spiller musik – ta’ endelig dit instrument med, hvis du har et. Måske er det lige dig, der elsker at male/farve, lave skulpturer. Eller væve, modellere og arbejde med træ. Mulighederne er mange og kreative – og håndarbejde som broderi og strik. Det er også rigtigt hyggeligt at se film sammen og spille brætspil eller computer.

Vi hjælper hinanden – både i køkkenet og med andre huslige gøremål, så her altid er rart og pænt. Når vi holder jule/påskefrokost og ikke mindst sommerfest hjælper vi hinanden så godt vi kan i køkkenet og med at gøre det så festligt som muligt i lokalerne, hvor vi skal være.

Vi tager på udflugtsture fx Sjællandsfestival, ZOO, ud i naturen. Om sommeren laver vi et ”sommertursprogram” over planlagte udflugter. Vi har også andre faste traditioner: Julefrokost, påskefrokost, fastelavn og Sct. Hans samt andre traditioner i løbet af året.

Socialt samvær
Vi er mange forskellige mennesker, der alle har masser at dele med hinanden i vores fællesskab. Du skal være forberedt på at være sammen med mange andre mennesker, så det er en fordel at kunne fungere godt socialt. Vi bestræber os på at have en god tone i huset, og tage hensyn til hinanden.

Hvordan går en dag hos os
Vi starter dagen med morgenkaffe i Caféen, hvor vi planlægger dagens program, du giver dit forslag til aktiviteter og kan melde dig til de faste aktiviteter. Rigtig hyggeligt er det at være sammen og snakke om stort og småt. Om formiddagen har vi mange faste aktiviteter eller måske vil du hellere bare se en film, spille på computer eller bare snakke med nogle andre, måske gå en lille tur er det også helt fint. Her er stor medindflydelse generelt i hverdagen, og derudover har vi et velfungerende brugerråd i huset.

Kom og vær en del af os
Gode snakke, sjove oplevelser og meningsfuldt samvær står på menuen hos os. Ansvarlighed og omsorg for hinanden er den røde tråd for os i alt hvad vi laver – alle bidrager på den bedste måde de kan.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.