De beskyttede værksteder fungerer både som et arbejdsfællesskab og et oplæringssted, hvor man kan udvikle sine faglige, personlige og sociale kompetencer i trygge rammer og med mulighed for skabe gode relationer.
I NSV får du mulighed for at være en del af et medarbejderfællesskab med andre beskyttede medarbejdere.
Vi har en bred vifte af vidt forskellige arbejdstilbud, som du kan se under menupunkterne for værkstederne.
Vi har fokus på en god hverdag med spændende arbejdsopgaver og godt socialt samvær, ligesom vi sætter pris på vores sociale arrangementer.
Værkstederne fungerer også som springbræt til job på ordinære eller særlige vilkår, fordi man som beskyttet medarbejder bliver trænet i at gå på arbejde og på den måde kan blive parat til at blive en del af det virkelige arbejdsmarked. Målet er nemlig altid at ruste den enkelte til at komme ud på arbejdsmarkedet – i ordinært job, løntilskudsjob, fleksjob eller praktik. Vi har et solidt samarbejde med KLAP.
Det giver den enkelte borger en arbejdsidentitet og arbejdsglæde, et socialt netværk og øget livskvalitet og styrker borgerens evne til at håndtere sit eget liv og arbejdsliv. Også gennem de fælles musikarrangementer og dagsudflugtsture, andre sociale aktiviter mm.