Vores pædagogiske tilgang

Johnny i Snedkeriet
Arbejde i køkkenet
NSV på Næstved stafetten 2019
Med som styrmand for en stund

Det primære mål er at øge den enkeltes livskvalitet og evne til at håndtere sit eget liv og arbejdsliv. Det gør vi på forskellig vis men altid med arbejdsliv og arbejdsfællesskab som fast omdrejningspunktet. Fordi vi ved, at mennesker vokser og udvikler sig ved at blive anerkendt og føle stolthed ved deres arbejde, og at et kollegialt fællesskab bidrager til den enkeltes selvfølelse og trivsel. 

Vi skal være med til at skabe motivation og lære den enkelte borger at tro på sig selv. Lære vigtigheden af, at se og møde andre mennesker med respekt og råderum – for derfor at blive behandlet på samme måde. Det er vigtigt for os i NSV. 

Vi bruger arbejdet på vores beskyttede værksteder som læringsplatform og springbræt til den faglige, personlige og sociale udvikling og som første skridt på vejen mod et selvstændigt arbejdsliv på arbejdsmarkedet, dog med en vis tilknytning til NSV.  

Arbejdskultur, kommunikation, personlig fremtoning og medarbejderinddragelse en væsentlige dele af det pædagogiske arbejde, så den beskyttede medarbejder bliver bedst muligt rustet til at møde virkeligheden i de tilfælde, det er en mulighed. 

Næsten alle beskyttede medarbejdere føler, at de er kompetente til at løse deres arbejdsopgaver. Vores oplevelse er også, at de en del af de yngre kan motiveres til at turde at tage springet fra de beskyttede værksteder internt i NSV til en rigtig arbejdsplads, hvis blot der er taget højde for deres nedsatte funktionsevne og der er den rette støtte og bånd til NSV. 

Altid tilpasset den enkelte 
Alt bliver individuelt tilrettelagt i alle forløb ud fra den enkeltes interesser, ressourcer og udviklingspotentiale i tæt dialog med den beskyttede medarbejder selv.  

En tryg arbejdsdag 
Inden du starter i NSV, inviterer vi dig til et opstartsmøde. 
På mødet finder vi sammen ud af, hvor i NSV du kommer til at arbejde. 

Du får en fast kontaktpersonnår du starter som beskyttet medarbejder
i NSV 
Kontaktpersonen støtter dig i din arbejdsdag og viser dig som ny medarbejder til rette i NSV. Det er også med din kontaktperson, at du laver handleplanen, så I sammen kan styre i den rigtige retning. 

Medinddragelse skaber motivation, og motivation bidrager til den enkeltes udvikling. Derfor er medinddragelse helt centralt i vores tilbud og lykkes i langt de fleste tilfælde. 

Hvilke arbejdsopgaver den enkelte medarbejder har og hvor mange timer pr. uge borgeren arbejder er helt individuelt men altid med udvikling for øje. 

Fælles for alle beskyttede medarbejdere er ligeledes, at de aflønnes med en arbejdsdusør i forhold til deres timetal og arbejdsindsats. Det er en del af den pædagogiske tilgang, hvor motivation og anerkendelse er i fokus. 

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.