Til virksomheder

Foto mangler - billede på vej

Kontakt

Lena Rasmussen
Funktionsleder
Beskyttet Beskæftigelse

T: 2652 4705
M: lmsra@naestved.dk

NSV hjælper mennesker med nedsat funktionsevne til at komme i arbejde eller uddannelse

Vi hjælper flere af de unge i særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse og folk med betydelig nedsat arbejdsevne, der har fået bevilget en førtidspension, til at få en tilknytning og forståelse for arbejdsmarkedet. 

Uanset hvem målgruppen er, så går vejen ofte via jobtræning i praktikker i tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder. Det er her, du og din virksomhed kommer ind i billedet. 

Ved at give plads til et menneske med udfordringer gør din virksomhed en forskel for den enkelte. Den pågældende har måske brug for at øve sig i at være på en arbejdsplads eller trænger til inspiration for at finde ud af, hvad vedkommende er god til og har lyst til i et fremtidigt arbejdsliv. En praktik – af kortere eller længere varighed – kan således give den enkelte nye muligheder, kompetencer, erfaring og mod på et arbejdsliv med mening.  

Nogle gange kan praktikken også føre til en ansættelse – i form af en ordinær ansættelse, KLAP-job eller fritidsjob. 

Derudover er du med til at løfte et vigtigt samfundsmæssigt ansvar ved at hjælpe mennesker med udfordringer ind på arbejdsmarkedet og videre med deres liv – samtidig med at du styrker din CSR-profil. Når virksomheder sætter fokus på social ansvarlighed, oplever de ofte, at rummeligheden vokser, og at arbejdsmiljøet bliver bedre. Det betyder øget motivation og arbejdsglæde hos de ansatte. 

Konkret kan din virksomhed få: 

  • En ekstra hånd uden eller med begrænsede lønomkostninger 
  • Gode muligheder for at rekruttere inden for områder, hvor det er vanskeligt at finde medarbejdere 
  • Mulighed for at teste en kommende medarbejder inden ansættelse 
  • En styrket social profil 

Vi hjælper jer hele vejen 

At tage et socialt ansvar er nemt, når du samarbejder med NSV: 

  • Vi sætter os grundigt ind i virksomheden og matcher med en person, der passer til jeres behov, opgaver og kultur 
  • Vi giver din virksomhed en god introduktion og vejledning i forhold til den enkeltes udfordringer 
  • Vi er med i starten af praktikken og sikrer, at den enkelte falder godt til 
  • Vi følger løbende op og rykker ud, hvis der opstår udfordringer i virksomheden 
  • Vi står for alt administrativt arbejde 
  • Du kan til hver en tid afbryde samarbejdet med dags varsel

Samarbejdstyper

Vi har et tværprofessionelt samarbejde med eksterne virksomheder KLAP-job samt Center for Arbejdsmarked: 

  • Virksomhedspraktik
  • Praktik med henblik på fastansættelse under særlige forhold
  • Afklaring (arbejdsprøvning) 
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.